Hydraulikmekaniker søges til NYSCANs kran- og hydraulikafdeling i Roskilde

Vi har forrygende travlt og søger … 

… en alsidig hydraulikmekaniker til vores kran- og hydraulikafdeling på Københavnsvej i Roskilde. Afdelingen har åbent mandag-torsdag kl. 7.00-16.00 og fredag til kl. 15.30, og afdelingen har desuden egen servicebil til nødudkald uden for normal åbningstid.

Vi forventer at du:

• Er uddannet lastbil-, entreprenør- eller landbrugsmekaniker med erfaring inden for hydraulik- og el-arbejde

• Har erfaring med reparation af kraner, hejselad, lifte og andre hydraulikkomponenter

• Kan arbejde selvstændigt og har overblik i pressede situationer

• Er kunde- og serviceminded samt er teknisk dygtig og har flair for IT

• Har ordenssans og lyst til at arbejde under ordnede forhold

• Har kørekort til kat. B og gerne kat. C + CE

Til gengæld tilbyder NYSCAN:

• Spændende udfordringer i en god atmosfære

• Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer

• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

• Pension, sundhedsforsikring og andre personalegoder

• God løn efter kvalifikationer

Ansøgning:

Kunne du tænke dig at arbejde som hydraulikmekaniker i NYSCAN, så send en ansøgning til servicechef Johnny Lind på e-mail jli@nyscan.dk. Du er også velkommen til at ringe til Johnny på tlf. 2133 7372 eller kigge forbi på Københavnsvej 176 i Roskilde for at høre mere om jobbet.

 

Om NYSCAN A/S:

NYSCAN A/S har spillet en vigtig rolle for transportbranchen i Storkøbenhavn, på Midt- og Sydsjælland samt Lolland-Falster i mere end 50 år. NYSCAN har siden 1967 har været en del af Scania-familien og siden 1. januar 2017 haft status af aut. Scania servicepartner. Vi indgår i HEJ Gruppen, der foruden NYSCAN består af aut. MAN-forhandler HE Jørgensen A/S i Dalby på Midtsjælland, aut. IVECO-forhandler REA Erhvervsbiler A/S med vare- og lastbilforhandling i Næstved, Slagelse, Roskilde og København samt aut. DAF-servicepartner NYSCAN Trucks A/S med serviceanlæg i Køge og Sakskøbing.

NYSCAN leverer Scania værkstedsservice på vores tre store lastbilanlæg i Køge, Vordingborg og Sakskøbing samt hydraulikservice fra vores kran- og hydraulikafdeling i Roskilde. Vi beskæftiger i alt ca. 75 medarbejdere. Ud over vores Scania serviceydelser leverer vi reservedele, salg, service og reparation af trailere og hejselad, udlejning af lastbiler, dieseltankanlæg, kran- og hydraulikservice mm.

Kvaliteten er i centrum i alt, hvad vi gør. Vores kunder er afhængige af, at deres køretøjer kan fungere problemfrit og uden uforudsete driftsstop. I kraft af vores certificerede kvalitets- og miljøstyringssystemer ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015 er vi i stand til at yde den bedste service over for vores kunder. I NYSCAN er vores kerneværdier Tryghed, Kvalitet og Respekt. Alle medarbejderes engagement og generelle respekt for disse værdier er bærende for NYSCANs evne til at optræde som en værdig samarbejdspartner for transportbranchen.