Flådeadministration og drift

Når det gælder service, reparation og overvågning af din lastbil eller lastbilflåde, kan Nyscan tilbyde dig flere former for flådeadministration til faste og konkurrencedygtige priser. Ud over at få en overskuelig driftsøkonomi får du også frigjort mere tid, så du kan koncentrere dig om at passe din forretning og dine kunder, mens vi passer din vognpark. Alle nye Scania er standardudrustet med Scania Communicator kommunikationsenhed, der giver mulighed for løbende overvågning af alle vigtige driftsdata. Scania Communicator kan eftermonteres på de fleste ældre Scania samt mange lastbiler af andre mærker, så du kan få overblik over hele din lastbilflåde, også selv om den består af flere forskellige mærker. Med løbende overvågning af bl.a. kørestrækning, køre/hviletid, brændstofforbrug, tomgangskørsel, antal hårde opbremsninger og gearskift mm. får du alle muligheder for at optimere driften af dine køretøjer og følge op på chaufførernes kørestil. Det giver lavere brændstofforbrug, mindre slitage og færre skader til gavn for din bundlinje.

Kontakt Nyscan for en snak om, hvordan vi kan forbedre din driftsøkonomi ved helt eller delvist at påtage os det tekniske ansvar for din vognpark.